EN uge er gået siden Klimamarts begyndte i Hirtshals.
Vi har vandret gennem et landskab af gennemvædet landbrugsjord – dræn og grøfter til trods – et vidnesbyrd om vinterens ekstremregn og en jord, der ikke kan håndtere det.
Kasper og jeg har som sidste år været i dialog med folk på vejen, unge på skoler, landmænd, kommune, klimaaktivister m.fl.. Vi bliver igen mødt med smil, nysgerrighed. Dog er mange venlige vink og smil fra traktorsædet fra sidste år, udskiftet med et tavst blik rettet mod vejen.
Der er ingen tvivl om, at der er kommet stor bevågenhed på den grønne omstilling. Politiske partier kalder til værdikamp og medier søger konflikt mellem land/by, grøn/gylle, højre/venstre. DET graver grøfter!
I orkanens øje står landbruget som problembarn og gøres til ”dem og os”.
Ikke overraskende ser jeg, at landskabet er mere nuanceret end som så. Nogle landmænd tager omstillingen seriøst og er bekymret for fremtidens klima og miljø, men synes det er svært – som så mange andre. Folk på landet sættes i debatten i bås med landmænd, men her møder vi folk, der ikke er begejstrede for den intensive dyrkning af foder til dyr og landmanden, ja han bor inde i byen.
På efterskoler og i gymnasier, hvor jeg holder oplæg, sidder elever fra landet, landmandsbørn og bysbørn side om side. Skal vi gennem den førte retorik understøtte, at der graves grøfter og skabes splid mellem dem?
Det ville klæde debatten at nuancere budskaberne, at komme mennesket i møde og ikke kun se på postnummer og ”indenfor/udenfor byskiltet”. Uenighed er godt og det rykker ved vores værdier, grænser og normalitetsbegreb. Samtalen og dialogen er der brug for, men jeg mener at retorikken lige nu splitter. For det lyttende menneske belyser uenigheden den anden parts virkelighed.
Der er INGEN, der synes at omstilling er nemt. Den grønne omstilling er særlig kompleks og det kalder på samarbejde og forståelse. Det kalder på fællesskaber.
I byggeriet, er der skabt et fællesskab, der hedder Reduction Roadmap. Det er stærkt. Det bygger på konsensus, viden og viser en vej, der holder sig indenfor Parisaftalen. Fællesskabet er endda forankret på tværs af branchens aktører.
Jeg savner en tilsvarende stemme fra landbruget. Et fællesskab på tværs af producenter, leverandører og organisationer der går sammen og viser en lignende vej for vores fødevareproduktion i Danmark.
Der sidder unge landmænd derude, der ikke ser verden som den pensionerede landmand og influencer, Jens Peter Aggesen. Landmænd, der ønsker at være en del af samarbejde, løsning og omstilling.
Så en bøn til de landmænd er, at I skal organisere jer og bryde med konservative kræfter i branchen.
En bøn til medierne er at give mikrofonen til dem.
En bøn til de politiske partier – ager voksent i varetagelsen af vores fælles fremtid. Grib konstruktive ambitiøse forslag som Reduction Roadmap og implementer det hurtigt og effektivt. Lige nu nøler I og arbejder tilmed på at slække på kravene og modarbejde Paris-aftalen.