Jeg var nyuddannet ingeniør i 2015 da en af de selverklærede ”han-elefanter” gav rundvisning på kontoret. Da vi var gået forbi fire personer, der arbejdede med bæredygtighedsordninger som BREEAM og DGNB husker jeg, at han med et slet skjult smil på læben sagde:
”Det var så BÆREDYGTIGHEDSPIGERNE”!!
Det er i dag 8,5 år siden.
De fire unge kvinder, der sad ved skærmen og svedte over excel-ark, dokumentation og workshops, der skulle forklare resten af byggebranchen hvad bæredygtighed egentlig var, følger jeg fortsat.
De fire unge kvinder sidder i dag som chefer og direktører for det felt, der af alle fylder absolut mest i byggebranchen pt.: Bæredygtighed!
Jeg husker flere samtaler fra min tid som kollega med de fire. Udover, at ilden for at gøre en forskel og rykke et projekt og en branche brændte tydeligt i deres øjne, italesatte de frustrationer over, at bæredygtighed var et ”add-on”, der oftest blev sparret væk, at ledelsens ordlyd i strategien aldrig blev fulgt op af økonomisk prioritering og at tempoet for forandring og udvikling var dræbende.
De har kæmpet hver deres kampe de sidste 8,5 år – med og mod ledelse, økonomi, fordomme og han-elefanter i en konservativ byggebranche.
I dag er alle blevet klogere – dog i hvert vores tempi og bæredygtighed er heldigvis blevet andet end certificering og CO2 – selvom de emner for tiden har tendens til at skygge for andre væsentlige emner, som ressourceknaphed, biodiversitet mmm.
Min march gik i fredags forbi #KØN Gender Museum i Aarhus, der har en udstilling om en pige, der udskammes af voksne for sit væsen, sin vrede og sin frustration over verdensmagtens klimanøl – Hun hedder Greta og udtalte i 2019: ”How dare you?”.
Udstillingen dokumenterer OG udfordrer blandt andet den gængse opfattelse af hvad der er maskuline og feminine værdier. Den diskuterer hvordan køn og klimakamp er forbundet og hvordan den kønnede kulturhistorie danner grundlag for mandlig skepsis i den grønne omstilling i dag. Et besøg værd!
På min #KlimaMarts med Kasper Tveden er den kønnede klimakamp tydelig og jeg ser fx, at de negative tilkendegivelser på sociale medier og fra bilerne på vejen alene kommer fra mænd og i alle aldre. Jeg hører de kønnede ordvalg, der bygger videre på kulturhistoriens forståelse af en “rigtig mand”.
Der er hverken tid til eller brug for at reproducere han-elefantens konservative og kønnede tilgang. Det er tid til og der er brug for forbilleder, og som en del af drøftelserne i den grønne omstillingen skal vi have dialogen om kønsnormer. Vi er hele mennesker og ikke binære i vores værdibegreber. Det ER altså ikke mængden af kødindtag eller antallet af cylindre, der gør dig til mand – eller kvinde.
En kæmpe tak, til alle de personer, der gennem de sidste årtier har taget utallige kampe for en bedre fremtid for alle – mænd som kvinder.
